Fagtekst

Det demokratiske samfund

En central opgave af det demokratiske samfund er at beskytte borgerne og sørge for at opretholde deres rettigheder.

At magten i en stat er fordelt mellem flere institutioner, er en vigtig del af at være et demokratisk samfund. Hvis der i et land fx er én politiker ved magten, som alene vedtager regler og love, så er det et diktatur.

Den typiske magtfordeling i et demokratiske samfund benævnes magtens tredeling, og den er bestemt af grundloven. I grundloven er borgerrettighederne for et land fastslået (du kan læse mere om borgerrettigheder og grundloven her).

Gennem magtens tredeling kontrollerer de tre magtinstitutioner hinanden, samtidigt er deres  beføjelser indskrænket på bestemte områder, og på den måde sikres det at ingen får uforholdsmæssig meget magt.
 
Magtens tredeling i Danmark
 

Eksekutive

(den udøvende magt)

Judikative

(den dømmende magt)

Legislative

(den lovgivende magt)

Hvem?

Dronningen, regeringen og dens ministre, politiet

Dommere og domstolene

 Folketinget

Hvad?

-       Sørger for at lovene bliver gennemført

-       Udfærdiger nye lovforslag

-       Dømmer ud fra lovgivningen og udmåler straffen

-       Kontrollerer at nye lover overholder grundloven

-       Behandler lovforslag  og vedtager love ved afstemning

-       Bestemmer strafferammer

-       Kontrollerer regeringen

 

Disse tre institutioner bestemmer sammen, hvad man som borger i landet må, og hvad man ikke må. Fordi magten er delt, kontrollerer institutionerne hinanden, og ingen af dem kan misbruge sin magt.

Eksempel:
Regeringen kommer med et nyt lovforslag (Eksekutive). Den nye lov kan kun vedtages af folketinget (Legislative). Dommerne (Judikative) kontrollerer, at dommer ikke overtræder Grundloven og dømmer evt. lovbrydere. Regeringen og ministerierne administrerer den nye lov og sørger for, at den bliver overholdt.

Dommen er gældende

 En dom er gældende, når en domstol har afsagt den, og det er ikke muligt for fx en politiker at ændre dommen. Kun ved at anke dommen og lade domsafsigelsen gå om til en højere instans, kan dommen  ændres. Enhver, som har fået en dom, kan anke den og her gælder de samme regler for alle borgere. Magtens tredeling sikrer, at en dom afsiges i henhold til loven. Politikerne, har ingen indflydelse på de enkelte domsafsigelser. Dommerne, den dømmende magt,  har ingen indflydelse på ændringerne i lovgivningen, men skal være politisk uafhængige og udelukkende afsige domme ud fra bestemmelser i lovgivningen.

Eksempel:
Dansk Folkeparti ville indføre en lov om, at politiet måtte give mistænkte personer fodlænke på for at kunne overvåge dem præventivt, dvs. forebyggende, så de ikke kunne begå lovovertrædelser som fx terroraktioner. Ifølge grundloven og magtens tredeling er dette ikke muligt. Kun en dommer kan bestemme, at en borger skal have fodlænke på, hvis der er begået en lovovertrædelse, da fodlænke er en straf ligesom fængsling. Det er altså kun den dømmende magt, der kan bestemme, hvornår en person pålægges en sådan straf. Det er altså ikke muligt for politiet (eller regeringen) at dømme folk til at sidde i fodlænke, fordi de er en del af den udøvende, men ikke den dømmende magt.

EU som en demokratisk sammenslutning

EU er en demokratisk sammenslutning, og derfor er det en forudsætning, at medlemslandene har magtens tredeling som grundprincip i deres grundlov. Magtfordelingen i EU minder således principielt om den danske:


 

Eksekutive

(den udøvende magt)

Judikative

(den dømmende magt)

Legislative

(den lovgivende magt)

Hvem?

Europa-Kommissionen

EU-domstolen

Europa-Parlamentet og Ministerrådet

Hvad?

Administrerer EU-love og fremsætter lovforslag

Behandler brud på lovgivning

Vedtager love ved afstemning

 

At genkende demokratiske eller ikke-demokratiske samfund

Hvis vi vil opretholde fordelene af den demokratiske magtdeling, er det vigtigt at borgerne kender til deres rettigheder og ved, hvornår magtens tredeling er i fare. I det følgende kan du se, karakteristiske kendetegn for demokratiske samfund og aktuelle eksempler på, hvordan disse elementer er blevet ophævet i forskellige lande.


Kendetegn for et demokratisk samfund kan være:

  • At magten er fordelt mellem de statslige institutioner.

Eksempel:
Du har tidligere læst om magtens tredeling. Når en enkelt person regerer og vedtager love i et land, så er der tale om et diktatur eller et monarki. Der kan også være tale om et militærdiktatur, hvor det er en ikke demokratisk valgt gruppe, der er ved magten.

I Nordkorea blev det sidste parlamentsvalg gennemført i 2014, men befolkningen kunne kun stemme på et parti og på en kandidat. Derfor var der ikke tale om et frit valg.
  • At borgerne har friheden til at ytre sig i den offentlige debat, og at medierne kan udtale sig kritisk over for regeringen.
Eksempel:
Hvis befolkningen i et land ikke kan tale frit og fx. ikke får lov til at demonstrere for deres holdninger, så er det et brud på ytringsfriheden. I et demokrati må borgerne diskutere deres politiske holdninger, og de må kunne gøre det offentligt. Et eksempel er Tyrkiet, hvor præsident Erdogan har fængslet mange af sine politiske modstandere. Han har bl.a. ladet landets journalister anholde, fordi de har skrevet kritiske artikler eller er kommet med kritiske udtalelser på tv om ham. Når man fjerner kritiske stemmer fra den offentlige debat, kaldes det censur, og det er ikke foreneligt med et demokrati.
  • At alle voksne i et samfund kan deltage i og opstille til frie valg til regeringen er en vigtig del af, at være et demokratisk samfund. Hvis en regering træder tilbage, skal der med det samme genudskrives valg, for at borgerne kan vælge en ny regering, eller den nye regering skal vælges ud fra det parlementariske grundlag fra det sidste frie valg.
Eksempel:
I Danmark bliver der senest hver fjerde år udskrevet folketingsvalg, hvor alle danskere over 18 år må stemme om, hvem der skal sidde i folketinget. Det er et demokratisk grundprincip, at disse valg foregår regelmæssigt og er frie. I Thailand fandt der i 2014 et militærkup sted, som afsatte regeringen og hvor militæret  overtog magten. Nu er der endelig tale om, at udskrive valg i Thailand i 2018. I mellemtiden har militæret dog gennemført en forfatningsændring, som giver militæret flere beføjelser. At der er gået så lang tid uden en folkevalgt regering, er ikke demokratisk, ligesom at det ikke er demokrati at ikke-folkevalgte laver en forfatningsændring.

Links:
Grundloven deler magten i tre (DR)
Retsstaten - Hvad betyder magtens tredeling? (Youtube)
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer