Til eleven

Arbejdsgangen i det problemorienterede projektarbejde

Der er ikke én fast måde at angribe et problemorienteret projektarbejde på, men her er et forslag til en arbejdsgang:


Pros and cons

Fordelen ved det problemorienterede projektarbejde er:
  • Du kan arbejde intensivt med en delopgave og dermed blive specialist i en bestemt del af projektarbejdet.
  • Gruppearbejdet vil typisk sikre, at I får diskuteret kildernes indhold og validitet. Også forståelsen af problemformuleringen og løsningsforslag til den vil I diskutere og det vil øge jeres forståelsen af problemet og den viden, der knytter sig til den.
  • Du får lært en arbejdsmetode, som kan anvendes i mange fag, selvom kun få fag deltager i samarbejdet.
  • Du/gruppen kan styre sin egen vej gennem kilderne.
  • Du/gruppen er selv med til at vælge og evt. formulere deres problemformulering.
  • Arbejdet har et formål, nemlig at give løsningsforslag til en problemformulering.
  • Du er et godt gruppemedlem, hvis du hjælper alle med at blive hørt og søger efter at finde det, I kan blive enige om. Du kan hjæpe arbejdet på vej ved at stille mange spørgsmål som lægger op til dialog fx Hvordan skal det mon forstås …? Hvorfor tror I …? Hvad tænker I om …?
Ulemperne ved problemorienteret projektarbejde er:
  • Hvis I ikke engagerer jer lige meget i arbejdet, kan det give konflikter.
  • Det kan være hårdt arbejde at diskutere sig frem til en fælles forståelse.
  • Hvis man deler arbejdet i gruppen for meget op, får man ikke en god nok forståelse af helheden til at få et godt resultat.
  • Når man deler arbejdet i gruppen, skal man huske at holde sig orienteret omkring de andre gruppemedlemmers arbejde, samtidigt med at man koncentrerer sig om sine egen opgaver.
  • Det kan være svært at vægte de indgående fag ligeligt.
  • Hvis I ikke arbejder lige meget i gruppen, er det vigtigt at huske, at de flittige og dem der deltager mest engageret i diskussionerne lærer mest.
Den gode problemformulering
Uden en god problemformulering er det nærmest umuligt at få et godt udbytte af et problemorienteret undervisningsforløb. Derfor kan det betale sig, at bruge god tid på at formulere denne.


En god problemformulering er typisk bygget op i to til tre sætninger, hvor den første opstiller rammen og de sidste lægger op til at uddybe problemet ved hjælp af kilder og finde løsninger på det. Bemærk at anden sætning/spørgsmål lægger op til analyse, mens den sidste lægger op til vurdering. 

Holocaust har haft stor betydning for udviklingen og lovgivningen i det tyske samfund. Hvordan er relationen mellem lovgivningen og Tysklands historie under og efter 2. verdenskrig? På hvilke måder kan lovgivningen anvendes af den almene tyske befolkning til at forebygge, at der sker nye forfølgelser af særlige grupper i dag og i fremtiden? 

Kilder til denne problemformulering må være: den tyske grundlov og kilder fra Holocaust og tiden efter og dertil kilder fra i dag, hvor nulevende tyskere arbejder med lovgivningen i ryggen for at forebygge forfølgelser af grupper. En problemformulering må ikke lægge op til at anvende kilder, som man ikke har til rådighed, for så kan man ikke dokumentere og argumentere på et fagligt grundlag.

Fokus i problemformuleringen er vigtigt. Holocaust betydning kan belyses fra mange forskellige vinkler, så her er det vigtigt at lovgivningen nævnes, da det snævrer fokus ind. Når den almene tyske befolknings handlemuligheder desuden nævnes, så er der yderligere mulighed for at fokusere arbejdet. På den måde undgår man, at problemformuleringen bliver for bred og udvander ens mulighed for at arbejde i dybden.

Niveauet på Blooms taksonomi (se den her) skal sigte højt i problemformuleringen, for så ender dit resultat også typisk højt. At lægge op til analyse og handling er godt. At lægge op til beskrivelser eller ja/nej-spørgsmål er ikke godt fx

Holocaust har haft stor betydning for udviklingen og lovgivningen i det tyske samfund. Hvad står der i den tyske grundlov om at beskytte særlige grupper i samfundet? Kan lovgivningen anvendes af den almene tyske befolkning til at forebygge, at der sker nye forfølgelser af særlige grupper i dag og i fremtiden?

Bemærk den anden sætning/spørgsmål lægger op til at have kendskab til den tyske grundlov, mens tredje sætning/spørgsmål lægger op til at forstå den. Sammenlign denne dårlige problemformulering med den bedre ovenfor.

På vej mod en god problemformulering
Når du og din gruppe skal i gang, kan I orientere jer ved at læse og se kilderne. Ud fra dem, kan I kredse jer ind på noget der virker interessant eller vækker undren. Hvis alle i gruppen skriver undrespørgsmål eller interessepunkter på gule lapper, kan de senere bruges til at indkredse de problemstillinger og det fokus, der skal være en del af problemformuleringen.

Interessepunkter kan være:
  • at undersøge hvorfor en tyrkisk organisationen arbejder for at beskytte jøder mod antisemitisme.
  • at undersøge om der er andre tyske organisationer, som arbejder mod antisemitisme.
  • at undersøge hvilke hændelser der gik forud for dannelsen af organisationen.
  • ...
Undrespørgsmål kan være:
  • Hvilke fordele giver det, at de unge er organiseret under en voksen?
  • Hvad får de unge til at gå ind i organisationen?
  • Hvorfor kæmper de unge ikke for deres egne muslimske rettigheder i stedet for mod jødehad?
  • Hvordan kan man relatere organisationens arbejde til Holocaust?
  • ...
Sorter evt. de gule lapper i kategorier og lav emneoverskrifter til dem. Læg dem i rækkefølge efter vigtighed, lokal, national, global eller andet, som giver mening for jer. Inkluder så vidt muligt overskrifterne i jeres problemformulering.

Arbejd højt på Blooms taksonomi
Brug spørgsmål der lægger op til at arbejde på de højeste trin på Blooms taksonomi i jeres problemformulering. 

Analyse opnås ved at spørge: Hvilke sammenhænge … ? Hvilke forskelle …? Hvad ville der ske hvis …?

Syntese opnås ved at spørge. Hvordan kan 1 og 2 tilsammen give …? Hvad skal 1 og 2 byde ind med hver især for at opnå …?

Vurdering opnås ved at spørge: Hvordan kan man forestille sig, det udvikler sig …? Hvordan kan man sikre … i fremtiden? Hvilke tiltag virker i forhold til … og hvorfor? 

Arbejdsspørgsmålene er gode igangsættere
Man kan godt føle sig helt handlingslammet, når man har valgt sin problemformulering, for man kan slet ikke besvare den endnu, og hvor skal man starte og hvor skal man slutte. Ved at formulere en lang række arbejdsspørgsmål har man noget, som man kan gå i gang med umiddelbart og som senere kan være den viden, som gruppens besvarelse hviler på.


Gode arbejdsspørgsmål knytter sig til kilderne, og de kan ikke besvares med ja, nej eller enkeltord.

Arbejdsspørgsmål som lægger op til analyse af kilder:

Hvordan kan man beskrive diskursen i film 1?

Hvilke ligheder og forskelle er der i udlægningen af konflikten i kilde 2 og 3?


Inddragelse af andre kilder eller andet materiale
Når arbejdet skrider frem, og gruppen er ved at få et overblik over kilderne opstår der helt sikkert nye spørgsmål. Nogle spørgsmål kan omhandle hvordan man kan analysere en kilde for særlige forhold, mens andre går på mere faktuelle forhold, som relaterer sig til problemstillingen. 


Til analyse af kilderne kan man finde modeller til at analysere op imod eller andre støttende tekster. Fx kan det være interessant at undersøge sproget i et interview. Måske kan man i sproget finde tegn på, at en person taler nedvurderende om personer fra en anden gruppe uden selv at være klar over. Det vil man kunne afklare med en diskursanalyse.

Hvis man vil vide mere om den tid, det område eller det samfund, som ens problemformulering er fokuseret på, så kan man anvende grundtekster på aldrigmere.dk eller i grundbøger eller evt. en søgning efter nye kilder. Fx kunne man ønske at finde andre organisationer der arbejder mod antisemitisme. Her vil disse organisationers hjemmesider fungere som kilder og skal selvfølgelig også udsættes for kildekritik ligesom de skal dokumenteres brugt i jeres litteraturliste.

Besvarelsen med konklusion og perspektivering
Uanset den form i skal fremlægge på, så er det en god ide, at lave et stykke skriftligt arbejde, som indeholder alle jeres tanker, analyser og andet. Når I skriver, tvinges I til at anvende og formulere jer i et sprog, som naturligt knytter sig til de fag, som indgår i projektarbejdet. Desuden husker I lettere at begrunde jeres argumenter, når I skriver, og på den måde er det skriftlige arbejde med til at understøtte jeres udbytte.

Hvis I skal fremlægge gennem en film, kan det ledsagende skriftlige arbejde være i form af en portefølje, hvor notater og analyser af kilder samles. Selvom jeres film også vil have en slutning, der spejler den konklusion og perspektivering, som I har på jeres problemformulering, så skriv også begge disse dele ned. En film kræver desuden at I skriver et manuskript, og det kan fint ledsages af noter eller kommentarer, som begrunder det der sker i filmen. 
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer