Grundmateriale

Viden om historien bygger på kilder

Når vi beskæftiger os med historie, så beskæftiger vi os med fortiden. Vi kan ikke genskabe situationerne og det kan være meget svært at gennemskue, hvad der skete dengang.

Kilder er tekster, film, fotos eller andet, der hjælper os til at komme nærmere på en forståelse af fortiden.

Hvad er en kilde?
Når vi arbejder med historie, er kilder et begreb, du ofte vil støde på. En kilde i naturen er det sted, hvor vand springer frem af jorden, mens det i historie er tekster eller andet, som kan give viden om en historisk begivenhed.

Eksempler:
  • En avis fra Hitlertyskland er en kilde til viden om, hvad man skrev om dengang, men ved at sammenligne med viden fra andre kilder dengang kan man også få viden om, hvad man ikke skrev om dengang.
  • Forestil dig en statue, der viser Lenin i en sejrspositur. Den kan fortælle dig, hvilket billede Lenin og den kunstner der har skabt statuen, vil skabe af Lenin som Sovjetunionens leder.
  • En lov, der er udformet på Christian den 4.s tid, vil både fortælle dig noget om, hvilke problemer af politisk karakter man havde på den tid, og hvordan man dengang forsøgte at løse politiske problemer.
  • Anne Franks dagbog fortæller hvordan en helt almindelig jødisk hollandsk pige oplever tiden i starten af 1940’erne under Hitlers styre.
Både statuer, lov og dagbog viser noget om den samtid de er skabt i, og de er derfor kilder til forståelse af historien. Det vil sige at alle skriftlige eller ikke-skriftlige overleveringer fra fortiden kan være kilder. 

Vær kritisk over for dine kilder
Ordet kildekritik er sat sammen af ordene kilde og kritik. Når du hører ordet kildekritik, tænker du måske, at det betyder, at du skal finde de dårlige ting ved kilder, fordi vi ofte anvender ordet kritik i en negativ betydning. Men kritik er egentligt hverken et negativt eller positivt ladet ord. Kritik betyder at man tager stilling til noget.

Du kan tage stilling ved at stille følge grundlæggende spørgsmål til kilden:
  • Hvornår er kilden fra?
  • Hvem er afsenderen?
  • Hvem er tænkt som modtager?
Når du har fundet svar på disse spørgsmål, giver det dig en ide om, i hvilken forbindelse og med hvilket formål din kilde er blevet til.

Kig på eksemplerne igen og få en fornemmelse af, hvad en kildekritik kan afsløre og fortælle os.

En avis fra Hitlertyskland var fx udsat for censur - man måtte ikke bare skrive, hvad man havde lyst til - og derfor vil en avis fra dengang skrive pænt om Hitlers regime, uanset at vi i dag ved, at der skete grufulde ting. Derfor kan vi ikke stole på alt hvad der står i avisen, men vi må tænke over, at begivenheder fra dengang bliver beskrevet, så læseren får det bedste indtryk af Hitler og Nazisterne. En artikel i en avis, der beskriver Hitler og Nazisterne, som er skrevet i vore dage kan også være en kilde. Den vil ikke være underlagt censur, men til gengæld vil den være skrevet langt senere end de begivenheder, som den beskriver, fandt sted, og den vil bygge på andre kilder. Alle disse ting kan man beskrive i sin kildekritik, for de har betydning for, hvad man kan stole på og ikke stole på i kilderne.

På tilsvarende måde kan Leninstatuen ikke vise dig, hvad den sovjetiske befolkning dengang syntes om Lenin, mens Anne Franks dagbog viser Anne Franks syn på samtiden, men ikke kan fortælle Hitlers egne tanker om, hvorfor Anne Frank og andre jøder skulle forfølges. Derfor er de kilder, som du kan anvende i dit arbejde, afhængige af det emne, du vil undersøge, og om en kilde er brugbar eller ej afhænger samtidig af dine spørgsmål til kilden og dit tema - fx din problemformulering. 

En kilde ser samtiden fra en synsvinkel
Det er altid en god ide at være opmærksom på, at en kilde kan være en meget ensidig beskrivelse. Det er usandsynligt, at en kilde er 100 % saglig/sandfærdig. For eksempel er det tvivlsomt om en statue af Lenin ville vise, at han ikke bare var en stor sovjetleder, men også var hjernen bag det Armenske folkedrab i 1915, for hvorfor skulle han have lyst til at stille sig selv i et dårligt lys. Derfor er det godt at tænke på, at en kilde typisk vil have et formål - Lenins var at fremstille sig selv i et godt lys overfor sovjetbefolkningen, mens Anne Franks formål var at skrive dagbog om sit liv og sine tanker og primært for sin egen skyld uden tanke for, at den i eftertiden ville blive en væsentlig kilde til at forstå, hvordan det var at skjule sig for Nazisterne under 2. verdenskrig. Når du kender formålet med en kilde, så hjælper det dig til at være kritisk over for den, og altså kun bruge den til det den kan sige noget om. 

At afkode indholdet i en kilde
Ved at stille spørgsmål til en kilde, kan du bedre forstå og afkode indholdet. Fx kunne du til Anne Franks dagbog spørge: Hvilket billede havde Anne Frank af Hitler? eller Hvad kendetegnede de personer, der hjalp familien Frank og familien van Pels  med at holde sig skjult? Når du stiller spørgsmål giver det dig ideer om, hvad du skal lede efter, når du analyserer den.

Følgende skema kan du anvende, når du skal forholde dig kritisk til dine kilder, her med indsatte eksempler (skemaet genfindes under Hjælpetekster):

Kilde

Forhold

Eksempelkilde 1: Avisartikel fra Hitlers Tyskland

Eksempelkilde 2: Avisartikel om Hitlers Tyskland fra i dag

Type af kilde

artikel/beskrivende tekst

artikel/beskrivende tekst

Tidspunkt ift. begivenheden

samtidig med begivenheden

meget senere end begivenheden

Afsender (forfatter) og forhold til begivenheden

journalist, der levede da begivenheden fandt sted, og som oplevede den selv

Journalist, som ikke var født under, men som har læst om begivenheden

Modtager (læseren)

Tyske borgere

Danske historieinteresserede

Formål med kilden

at beskrive begivenheden på en måde så Hitler og hans regime fremstod i et positivt lys

at give en kritisk/undersøgende beskrivelse af en historisk hændelse

Kilden i forhold til dine andre kilder

Den kilde (af de to eksempler) der er skrevet tættest på begivenheden i både tid og sted

En kilde der er langt fra begivenheden i tid og sted, men som kan bygge på mange kilder tæt på begivenheden

Opsummering

Denne kilde er god, da den beskriver begivenheden fra et samtidigt perspektiv og giver os et indblik i, hvordan situationen blev fremstillet under naziregimet. Som læser skal man være opmærksom på, at det gør den farvet, da aviser dengang var underlagt censur.

Denne kilde er god, fordi den kan give et godt overblik da begivenheden beskrives fra mange kilder. Men man skal vide, at den viser det syn vi har på begivenheden i dag, mere end forståelsen af den, da den fandt sted.

UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer