Grundmateriale

Dokumentarfilmen som genre

Dokumentarfilm er kilder til viden og forståelse af temaer, som relaterer sig til virkeligheden. For at kunne forholde sig kritisk til den viden, som en dokumentar formidler, er det godt at kende lidt til dokumentaren som genre, og hvordan den bliver til. Samtidig kan denne viden anvendes til selv at skabe en dokumentar eller evt. en “fiktiv” dokumentar.

Som medie kan film – de levende billeder – virke meget kraftfuldt, virkelighedstro og dermed overbevisende. Film kan detaljeret skildre miljøer, begivenheder eller forløb gennem flere sanser (billeder og lyd – og snart også relateret til bevægelse).

Dokumentaren og fiktionsfilmen – forskelle og ligheder
Dokumentarfilm er ligesom fiktionsfilm en fortolkning af virkeligheden. Klipningen, kameravinklerne og -bevægelserne, bearbejdningen af lyd og lys, musikken og ikke mindst udeladelserne er eksempler på instruktørens mange valg.

Fiktionsfilmen er en velkendt genre, som vi alle er bekendte med. Instruktøren konstruerer virkeligheden fra start til slut i en stram komposition og med et klart mål for, hvad der skal fortælles. Hvis en scenografi, en makeup, en skuespiller, en replik, en stemning, et stykke musik osv. ikke fremmer instruktørens overordnede mål med filmen, så fjernes dette element.

Med dokumentarfilmen forholder det sig anderledes. Her beslutter instruktøren sig på samme måde for at skildre et tema, men med udgangspunkt i autentiske miljøer, begivenheder og personer. Ved at lade de faktiske begivenheder og autentiske personer indtage en central rolle afgiver instruktøren dele af sin kontrol over filmens indhold, men instruktøren styrer stadig den overordnede fortolkning af virkeligheden.

Dramaturgi

En dokumentar har typisk et fortællende forløb. Dette karaktertræk er fælles med fiktionsfilmen. Hver enkelt dokumentarfilm har sit eget fokus, fx på en eller flere personer, en konflikt, en problemstilling eller et projekt. Dette fokus er fortællingens motor. Det driver fortællerforløbet frem fx fra en introduktion, over kendskab til, forståelse for og perspektivering af temaet, så seeren får en forståelse for det skildrede.

Research og drejebog

Selvom en dokumentar bliver optaget imens og på stederne, hvor de skildrede hændelser finder sted, er der alligevel brug for en høj grad af forberedelse og en slags manuskript eller drejebog, der beskriver forventningerne til, hvad der skal filmes. Drejebogen skrives ud fra den baggrundsviden som planlæggeren af dokumentaren - typisk en journalist - har fået gennem sin research. Fiktionsfilm bygger modsat på et opdigtet manuskript, der skrives af en manuskriptforfatter og som nøje beskriver, hvordan skuespillerne i filmens roller skal agere i de forskellige scener, og hvordan miljøskildringen i scenerne skal være.

Blandingsgenrer
I denne tekst er dokumentarfilm og fiktionsfilm stillet op overfor hinanden i en tilstræbt ren form. I praksis bliver genrerne hele tiden blandet på kryds og tværs. De låner elementer fra hinanden for at styrke filmens fortælling.

Når der anvendes fiktive elementer i en dokumentarfilm, kan det være et problem for filmens troværdighed. Men nogle former for fiktive elementer er accepteret i det moderne filmsprog. Et eksempel på dette er reenactment, hvor tidligere hændelser ’spilles’ og dermed indgår i den samlede fortælling af begivenheder. På samme måde kan musik anvendes til at skabe en bestemt stemning, som kan påvirke seerens fortolkning af filmen.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer