Grundmateriale

At genkende demokratiske eller ikke-demokratiske samfund
Den typiske magtfordeling i et demokratiske samfund benævnes magtens tredeling, og den er bestemt af grundloven. I grundloven er borgerrettighederne for et land fastslået (du kan læse mere om borgerrettigheder og grundloven her). 
Gennem magtens tredeling kontrollerer de tre magtinstitutioner hinanden, og på den måde sikres det at ingen får uforholdsmæssig meget magt.

Forhold du kan kigge efter:
At magten i en stat er fordelt mellem flere institutioner er en vigtig del af at være et demokratisk samfund.

Hvis der i et land fx er én politiker ved magten som alene vedtager regler og love, så er det et diktatur. Et eksempel er Nordkorea, hvor Kim Jong-un leder landet med hård hånd og henretter personer, der truer hans position. Derved udøver han både den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt (bestemmer hvad der gør én til fjenden, og hvilken straf en sådan skal have, hvem der gør sig skyldig i at være fjende og iværksætter straffen).  

Hvis politiet, militæret eller andre institutioner i et land har beføjelser til at straffe mistænkte eller anklagede for kriminalitet uden de først er stillet for en domstol, så er det ikke demokratisk. Et eksempel er landet Filippinerne, hvor præsident Rodrigo Duerte har genindført dødsstraf for narkokriminalitet og politiet skyder folk, som de mistænker for at overtræde narkotikalovgivningen på åben gade uden først at være stillet for en domstol.

At alle voksne i et samfund kan deltage i og opstille til frie valg til regeringen er en vigtig del af at være et demokratisk samfund.

Hvis befolkningen ikke med jævne mellemrum har mulighed for at vælge deres lands regering gennem frie valg, så er det ikke demokratisk styret. Et eksempel er Thailand, hvor general Prayut Chan-O-Cha med militæret bag sig i 2014 overtog magten i landet. Samtidig overtog militærstyret alle radio og tv-stationer, hvor de normale udsendelser ophørte, og der derefter kun blev bragt militære udmeldinger.

At have ytringsfrihed og kunne tale frit og diskutere politik offentligt fx gennem aviser, tv og sociale medier er en vigtig del af,at være et demokratisk samfund.

Hvis befolkningen i et land ikke kan tale frit og diskutere deres politiske holdninger, så er der ikke ytringsfrihed, og det er ikke et demokrati. Et eksempel er Tyrkiet, hvor præsident Erdogan har fængslet mange af sine politiske modstandere, blandt andet landets journalister, fordi de har skrevet kritiske artikler eller er kommet med kritiske udtalelser på tv om ham. Når man ikke tillader kritiske udtalelser i den offentlige debat,  kaldes det censur, og det er ikke foreneligt med et demokrati.

Links:
Grundloven deler magten i tre (DR)
Retsstaten - Hvad betyder magtens tredeling? (Youtube)

UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer