Auschwitz-dag 2015: Frihed

 
Alle mennesker er født frie og lige ifølge FNs menneskerettighedserklæring. Forestillingen om det frie menneske, det frie valg og friheden til at gøre, sige og være den, man er, er grundlæggende for vores forståelse af os selv og verden omkring os.


Temaet for Auschwitz-dag 2015 er ”Frihed” og tager afsæt i 70-året for Danmarks befrielse og afslut¬ningen på 2. Verdenskrig og nazisternes folkedrab på Europas jøder. Hvad betød friheden for Danmark, for Europa og for alle dem, der havde overlevet flugt og forfølgelse? Hvordan håndterer man den ny vundne frihed som menneske og som samfund? Hvad stiller man op med gerningsmænd¬ene? Hvordan kommer de overlevende videre, og hvordan erindres folkedrabet? 

Mulige emner, spørgsmål & eksempler

Den store frihed
Når folkedrabet er slut, og krig er afløst af fred, ledsages friheden ofte af eufori, optimisme og fremtidstro. Faren er forbi, man kan vende hjem livet kan begynde på ny. Ikke desto mindre oplever mange overlevende friheden og hjemkomsten som bittersød. De er frie, men deres familie og venner er døde – og det liv, de kendte, er borte for altid. Den skuffelse, sorg, vrede og i nogle tilfælde skam over selv at have overlevet, kan følge dem resten af livet. Mange oplever et modsætningsforhold mellem deres personlige tragedie og omgivelsernes syn på folkedrabet. Det er ikke altid, eftertiden er interesseret i de overlevendes oplevelser, og der er også tilfælde, hvor de selv har behov for at fortrænge grusomhederne, mens omverdenen forventer, at de giver historien videre. Hvordan kan der i samfundet skabes en balance mellem hensynet til individet og de kollektive behov? Hvordan bygger man overhovedet et samfund op efter et folkedrab? Kan man skabe forsoning mellem grupper, der bekæmpede hinanden? Og hvordan skaber man værn imod, at konflikten blusser op igen?

Frihed for straf
Et folkedrab har mange ofre, men også mange gerningsmænd. I Rwanda anslås det, at op imod en million mennesker deltog i myrderierne, og det har været en umulig opgave at retsforfølge alle gerningsmænd på almindelig vis. I Cambodja gik der 30 år, før et retsopgør efter folkedrabet blev igangsat. Og da var langt størstedelen af de ansvarlige døde. Der findes utallige eksempler på tidligere nazister, der har fundet fristeder i fx Mellem- og Sydamerika og sent eller aldrig er blevet stillet til ansvar for deres gerninger. Danmark har haft sagen om den irakiske hærchef fra Sorø, som er mistænkt for medvirken til folkedrab på kurderne i Nordirak. Hvor ligger ansvaret for, at bødlerne får deres straf – og hvordan undgår man, at gerningsmænd fra folkedrab går fri?

Fortiden til debat
Folkedrab er omstridte historiske begivenheder. I Bosnien fortæller serbiske skolebøger ikke om folkedrabet på bosniske muslimer i Srebrenica i 1995, og i Cambodja underviser man ikke om Pol Pots rædselsregime, der kostede op imod to millioner mennesker livet. Hvordan skal man forholde sig til modstridende og til tider fordrejede udlægninger af fortiden? Og hvem bestemmer, hvad den rette historie om et folkedrab er? Lovgivning bliver nogle gange brugt som redskab til at forme historien. Benægtelse af Holocaust er eksempelvis forbudt i lande som Tyskland og Østrig. Kan man regulere fortolkningen af fortiden, eller skal det være frit at udlægge den, som man vil? Skal benægtelse af folkedrab være tilladt, selvom det krænker ofrene og formidler et fejlagtigt billede af fortiden.

UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer