Auschwitz-dag 2014: Modstand

Når et folkedrab finder sted, er der altid nogen, der gør modstand. Det kan være ofrene selv, som da jødiske fanger i Warszawa-ghettoen gjorde opstand mod den nazistiske besættelsesmagt i april 1943, eller da tutsier forsvarede sig mod overgreb under folkedrabet i Rwanda i 1994.

Modstand kan også komme fra udenforstående, som da danske Karen Jeppe under 1. Verdenskrig reddede armeniere fra dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser. Modstand kan endda komme fra den gruppe, der står bag folkedrabet, hvilket fx var tilfældet under 2. Verdenskrig, hvor Kurt Gerstein, en højtstående SS-officer, forsøgte at få omverdenens opmærksomhed rettet mod de nazistiske udryddelseslejre.

Men modstand er andet og mere end konfronterende oprør eller væbnet forsvar. Det er også modstand, når diskriminatoriske love bliver talt imod og farlige ideologier trodset. Som da almindelige danskere under besættelsen hjalp danske jøder på flugt eller skjulte deres børn indtil krigens afslutning.

Temaet for Auschwitz-dag 2014 lægger op til diskussioner af, hvad modstand er og undersøger de mange former, modstand kan tage. Et centralt spørgsmål er, hvornår en handling er modstand? Temaet ser også på, hvordan modstand organiseres, og hvorfor nogle mennesker går imod et regime og dets udryddelsespolitik, mens andre passivt ser til eller deltager aktivt i regimets forbrydelser. Sidst ser temaet også på, hvordan det kan være, at skellene mellem modstander, tilskuer, offer og gerningsmænd i nogle tilfælde er uklare.

Mulige emner, spørgsmål & eksempler

Hvad er modstand?
Modstand kan tage form af åben konfrontation, men kan også bestå i handlinger, der foretages i det skjulte. Man kan sætte sig til modværge og forsvare sit liv eller sin overbevisning ved at gribe til våben eller vold. Men et regimes ideologi kan også modarbejdes og reformeres indefra. Temaet for Auschwitz-dag 2014 spørger ind til, hvad modstand defineres ved. Er der en skelnen mellem handlinger, der yder aktiv modstand og handlinger, der foretages i forsøget på at overleve? Er det fx modstand at flygte fra overgreb eller skjule sig for at overleve? Er det modstand at hjælpe andre i nød? Hvornår kan handlinger karakteriseres som modstandshandlinger?

Årsager til modstand 
Et enkelt menneske kan yde et regime modstand og sige dets ideologier og politik imod, eller flere kan forene sig og samles om at modarbejde regimet. Uanset om man står alene eller gør modstand som del af en gruppe, kræver det overbevisning og kan ske med livet som indsats. Hvad skal der til for at ofre sig for en sag og sætte alt ind for at redde eller forsvare andre? Hvorfor vil nogen risikere livet, mens andre ser passivt til? Og hvad kræver det at organisere et oprør, sabotageaktioner eller flyveblade i det skjulte?

Når modstanden udebliver
Det kræver mod, viljestyrke og handlekraft at yde modstand, men hvordan påvirker det situationen og de mellemmenneskelige relationer, når modstanden udebliver? Hvordan påvirkede det fx situationen i Bosnien og Rwanda, at det internationale samfund tøvede med at gribe ind?

Modstand mod tilgivelse og forsoning
Hvad sker der, når folkedrabet har fundet sted, og de overlevende ofre konfronteres med dem, som deltog i forbrydelserne eller vendte det blinde øje til? Temaet for Auschwitz-dag 2014 lægger op til en diskussion af modstand mod tilgivelse og forsonlighed i folkedrabs efterspil.

Læs nærmere på folkedrab.dk
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer