Auschwitz-dag 2013: På flugt fra folkedrab

Auschwitz-dag 2013 sætter fokus på flugt fra folkedrab og de valg, mennesker træffer, når de konfronteres med et folkedrabs had, vold og systematiske overgreb. Det gælder flygtningene selv, dem, der hjælper, og dem, der ser på.

At flygte er aldrig et nemt valg. Flugt tvinger mennesker til at efterlade alt det, de kender, for en uvis fremtid. Og fordi flugt er både risikabelt og farefuldt, stiller det mennesker over for svære dilemmaer: Er man reelt truet på livet, eller er konflikten snart forbi? Hvem kan man stole på? Beskytter man bedst sine børn ved at tage dem med eller ved at lade dem blive tilbage? Tør man risikere sit eget og sin families liv i forsøget på flugt? Tør man lade være?

I 2013 er det 70 år siden, at det lykkedes hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige og undslippe nazisternes deportationer. Hverken flygtningene eller de mennesker, der hjalp til, kendte flugtens konsekvenser på forhånd. Særligt for dem, der ikke nåede af sted, var prisen høj.

Temaet for Auschwitz-dag 2013 sætter fokus på mennesker, der flygter fra folkedrab. Med udgangspunkt i nogle af historiens farefulde, spektakulære eller mislykkede eksempler på flugt fra folkedrab lægger Auschwitz-dag 2013 op til debat om flugtens dilemmaer og de valg, som flugt stiller individer, stater og det internationale samfund overfor.

Mulige emner, spørgsmål & eksempler

Oktober ’43 – de danske jøders flugt til Sverige
Med hjælp fra modstandsbevægelsen og andre danskere lykkedes det omkring 7000 jøder at redde sig til Sverige i oktober 1943. Valget mellem at flygte eller at blive var svært, og det fik ofte skæbnesvangre konsekvenser: Enkelte nåede aldrig den svenske kyst, men druknede undervejs. Nogle blev opdaget af tyskerne og sendt til kz-lejren Theresienstadt. Andre efterlod deres børn hos slægtninge eller bekendte for først at gense dem efter krigen. Også eksilet i Sverige var præget af bekymringer: Hvordan gik det familie og venner i Danmark – og i Theresienstadt? Hvem ville vinde krigen, og kunne man nogensinde vende hjem?

Menneske og flygtning 
Det er svært at flygte uden at vide, hvad man sætter på spil, eller hvor man ender. Og frygten for forfølgelse og overgreb stiller mennesker i svære situationer: Hvordan organiserer man en flugt under ekstreme omstændigheder som folkedrab? Skal man hjælpe andre på flugt, hvis man selv er i fare? Og hvordan påvirker flugt tilværelsen for dem, der ender i flygtningelejre verden over? At flygte fra folkedrab mærker mennesker på måder, der varer ved længe efter, at folkedrabet er slut.

Det internationale samfund
I 1939 sejlede skibet St. Louis fra Tyskland mod Cuba med omkring 1000 jødiske flygtninge om bord. De fleste af flygtningene blev afvist af både Cuba og USA – og skibet blev sendt retur til et Europa i krig. Under krigen i Bosnien i 1990’erne søgte titusinder af bosniske muslimer tilflugt i Srebrenica, som var udråbt af FN som ”sikker zone”. Men FN var ikke i stand til at beskytte flygtningene, og mere end 7000 muslimske mænd og drenge blev myrdet. Hvem er ansvarlige for at hjælpe mennesker på flugt fra folkedrab? Hvilke forpligtelser har de lande, som flygtningene søger til? Og hvordan har det internationale samfunds rolle over for mennesker på flugt ændret sig siden 2. Verdenskrig – bl.a. med vedtagelsen af FN’s Flygtningekonvention og oprettelsen af Flygtningehøjkommissariatet?

Den mentale flugt
Den psykologiske belastning ved at opleve folkedrab er enorm. Der er mange eksempler på, at ofre såvel som gerningsmænd og tilskuere fortrænger de voldsomme oplevelser. For alle parter er det svært at leve videre med erindringer om had, vold og død. Men er den mentale flugt en god eller en skadelig måde at håndtere et traume på? Er det en vej ud af sorgen – eller forhindrer den folk i at komme videre? Skal man tvinge folk til at huske deres oplevelser, gerninger og ugerninger? Og for hvis skyld gør man det i så fald?

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer