Auschwitz-dag 2012: En verden af valg – gerningsmand, tilskuer eller beskytter

Holocaust og historiens andre folkedrab vidner om de enorme lidelser, mennesker kan udsætte hinanden for. Men hvorfor vælger nogle mennesker at tage aktiv del i drabene, mens andre sætter sig imod?

Når folkedrab finder sted, ændres verden radikalt for de mennesker, der er involveret. Hverdagens normer for rigtigt og forkert udfordres eller bliver sat helt ud af spil. Med udgangspunkt i en særlig ideologi foretager folkedrabets gerningsmænd en opdeling af befolkningen, hvor nogle mennesker er ønskede, mens andre ikke hører til. Og dem, der ses som uønskede, skal udryddes. Det er under disse ekstreme betingelser, et folkedrabs aktører bliver skabt. Nogle bliver i stand til at dræbe deres nabo, andre sætter livet på spil for en fremmed, og mange ser til fra sidelinjen og overvejer måske prisen for at gribe ind. Menneskers reaktioner og måder at handle på i sådanne situationer kan betyde liv eller død. 

Temaet ”En verden af valg – gerningsmand, tilskuer eller beskytter” fokuserer på de skæbnesvangre situationer, som mennesker står i under et folkedrab. Hvilke valg træffer de, på hvilken baggrund og med hvilke konsekvenser? Ved at undersøge menneskers reaktioner og handlinger kan vi prøve at forstå, hvordan folkedrab kan finde sted – og hvordan vi måske kan forhindre nye folkedrab i at bryde ud. Derfor rejser temaet spørgsmål som: Hvordan bliver mennesker i stand til at begå massemord? Hvorfor sætter nogle udryddelsen i system, mens andre kæmper for at få den stoppet? Og hvor går grænsen mellem at være tilskuer og at have medansvar for en forbrydelse?

Emner, spørgsmål & eksempler 

Dehumanisering 
Hvordan bliver tilsyneladende almindelige mennekser i stamd til at dræbe andre? Nazisterne fremstillede jøder som rotter, mens hutuer omtalte tutsier som kakerlakker. Ved at se ofrene som noget andet end mennesker kan gerningsmænd distancere sig fra og legitimere deres forbrydelse. Men er en sådan forklaring tilstrækkelig til at forstå folkedrabets psykologi? Er dehumanisering en nødvendig forudsætning for folkedrab? 

Danskere i kamp
Under besættelsen i Danmark kæmpede modstandsgrupper og nazistiske terrorgrupper på hver sin side. Deres handlinger er siden blevet henholdsvis heroiseret og fordømt. Men hvad fik den enkelte til at engagere sig i kampen? Ser man nærmere på de danske grupper af nazister og modstandsfolk, gik flere i kamp med meget enslydende motiver og metoder. Hvilke andre faktorer end ideologi spiller ind, når mennesker vælger side?

Folkedrabets gerningsmænd
Adolf Eichmann var en af hovedarkitekterne bag deportationen af jøder til kz- og udryddelseslejre, men han var også en pertentlig og dygtig embedsmand. Private fotoalbum viser kz-lejrenes bødler som kærlige familiemennesker, der tager på skovtur og fejrer jul med deres børn. Forskningen efter Holocaust har udfordret vores syn på folkedrabets gerningsmænd og vist nogle andre sider af dem, der stod bag forbrydelserne. Men hvordan kan hovedmændene bag Holocaust have været andet end brutale galninge? Og hvordan påvirker det måden, vi må forstå folkedrab på?

Aktører og ansvar
I Rwanda og i Bosnien måtte FN-soldater se til, mens tusindvis af mennesker blev myrdet. I Cambodja blev børn tvunget til at dræbe deres egen familie. I nazisternes ghettoer og kz-lejre blev jødiske fanger tvunget til at tage del i udryddelsen af andre fanger. Hvilke valgmuligheder har aktører under et folkedrab? Hvad stiller man op, når der ingen valgmuligheder findes? Og hvordan placerer man efterfølgende et ansvar for forbrydelserne? 

Folkedrabets dynamik
Folkedrab forekommer ofte ubegribeligt for eftertiden og udfordrer samfundets mest basale normer og værdier. Samtidig begås folkedrab ofte på baggrund af ideologier, hvor udryddelsen af en national, etnisk eller religiøs befolkningsgruppe kan blive opfattet som et nødvendigt onde, for at samfundet kan overleve. Det var tilfældet under Stalin, der bl.a. fremstillede ukrainske bønder som skadelige for det sovjetiske system. Folkedrab viser os, hvor skrøbelige demokratier og samfund kan være, og hvilke mekanismer, der kan udskille en befolkningsgruppe som skadelige. Hvordan lærer vi at genkende og reagere på de processer, der går forud for et folkedrab?

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk 
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer