Auschwitz-dag 2011: Kampen om erindringen

Erindringer kan være lyslevende, eller de kan være slørede. Nogle gange hører erindringen kun fortiden til – andre gange kan den påvirke livsvilkår i nutiden og fremtiden. Erindringer er sjældent neutrale, og de kan skabe såvel fællesskaber som fjendskaber. Idet historien fortolkes forskelligt alt efter, hvem vi er, bliver spørgsmålet om, hvordan fortiden skal fremstilles, ofte omstridt.

Beretninger om fortiden giver os ofte forklaringer på, hvem vi er; som individer, grupper eller nationer. Derfor kan erindringen om et folkedrab skabe identitet og knytte bånd mellem mennesker. Men en traumatisk fortid kan også avle mistro og fjendskab – og danne grobund for nye konflikter i nutiden. 

Auschwitz-dag 2011 sætter fokus på, hvad der er på spil, når folkedrab erindres – på såvel det individuelle som det kollektive plan. Og temaet handler om, hvad fortællinger om folkedrab bruges til. Centralt er, hvorfor der huskes, hvornår der glemmes, og hvordan erindring både kan forene og splitte mennesker. Endelig omhandler ”Kampen om erindringen” omverdendens reaktioner på folkedrab – fx hvordan nationer og internationale institutioner fremstiller og behandler arven fra folkedrab

Emner, spørgsmål & eksempler

Brug og misbrug af historien
Historien opfattes forskelligt afhængigt af, hvem vi er. Men somme tider fordrejes historien bevidst og med særlige – ofte politiske – mål for øje. Myter om en heroisk fortid eller om forfølgelse og folkedrab kan mobilisere mennesker i nutiden. Hvordan undgår man, at fortællinger om en traumatisk fortid fører til nyt fjendskab? I Rwanda i 1994 brugte ekstremistiske hutuer historiske myter til at ’bevise’ tutsiernes ondskab og sprede budskabet: ”Dræb eller bliv selv dræbt!”

Huller i historien
Nogle erindringer fremhæves, andre nedtones eller undgås helt. Hvad der huskes, og hvad der glemmes, er sjældent tilfældigt. Hvad siger ’huller i historien’ om den kollektive erindring? I dag fortolkes og fremstilles forbrydelserne begået under krigen i Bosnien i 1990’erne forskelligt alt efter, hvilken etnisk befolkningsgruppe man tilhører. Det fragmenterer landets kollektive erindring og sammenhængskraft og vanskeliggør forsoningsprocessen.

Glemsel
Glemsel kan være en nødvendig overlevelsesmekanisme i en befolkning – eller udtryk for manglende vilje til at gøre op med fortiden. Men er det bedst at huske eller at glemme overgreb og forbrydelser begået under folkedrab? I Rwanda forbød regeringen al historieundervisning i landets skoler efter folkedrabet, bl.a. fordi historien blev misbrugt under folkedrabet til at opildne til had og vold.

Benægtelse
Benægtelse af overgreb og forbrydelser kan være sidste led i et folkedrab. Og afvisning af menneskers erindring om folkedrab kan ses som endnu et overgreb. Benægtelsen kan have mange dagsordener og være svær at komme til livs. Spørgsmålet er, hvordan benægtelse bedst modgås – gennem forbud, oplysning eller noget helt tredje? Hvad er på spil på den politiske arena, når det anerkendes eller benægtes, at et folkedrab blev begået mod armenierne i 1915?

Måder at mindes på
Folkedrab sætter spor i et samfund: Mindedage, monumenter, erklæringer, love, kunst og litte¬ratur holder historien i live. Er der rigtige eller forkerte måder at mindes på – og kan man mindes for meget? Befolkningen i Cambodja samles hvert år på ”Hadets dag” for at mindes ofrene for de Røde Khmerers regime i 1970’erne.

Fortælling og identitet
Erindring om folkedrab følges af svære følelser: vrede, sorg, angst, hævntørst, skyld og skam. Én måde at komme videre på efter folkedrab kan være ved at fortælle sin historie. Men hvordan påvirker den svære erindring et menneskes identitet – og kan nogle traumer overføres til de næste generationer? Da de danske jøder vendte hjem fra Theresienstadt i 1945, blev der ikke talt meget om, hvad de havde været udsat for. Hverken i de enkelte familier eller i det bredere samfund. Men i dag ved man, hvor vigtigt det kan være for ofre at fortælle deres historie.

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer