Auschwitz-dag 2010: Farlige forestillinger

Det er menneskeligt at gøre sig forestillinger om andre. Både om dem, man kender og om dem, man ikke kender. Dette er nødvendigt i et samfund, når man skal forholde sig til og forstå hinanden. Men forestillinger kan udvikle sig til fastlåste og unuancerede generaliseringer, og selv harmløse fordomme kan under særlige betingelser blive farlige.

Temaet for Auschwitz-dag 2010 sætter fokus på de forestillinger, som udvikler sig til fordomme, stereotyper og myter om ”de andre”, og som i yderste konsekvens kan medvirke til at skabe betingelserne for folkedrab. Hvordan skabes fjendebilleder og myter, der kan mobilisere mennesker til at begå utænkelige forbrydelser? Og hvem har ansvaret for at forhindre, at forestillinger bliver farlige?

Mulige emner, spørgsmål & eksempler

Orden og kaos – forestillinger der forklarer
Rotter er listige, feje og grusomme. I dyreriget er de ensbetydende med en ondskabsfuld, underjordisk ødelæggelse – det samme er jøderne blandt menneskene. Sådan lyder det i den nazistiske propagandafilm ”Den evige jøde”, imens billeder af myldrende rotter bliver efterfulgt af billeder af jøder på gaden i en ghetto. På samme måde som nazisterne fremstillede jøder som rotter og kræftsvulster, betegnede hutuer under folkedrabet i Rwanda tutsierne som kakerlakker, og stalinisterne i Sovjetunionen fremstillede deres modstandere som insekter, smuds og skidt. Ved at sammenligne mennesker med skadedyr udstiller man dem som ikke-menneskelige. Når mennesker dehumaniseres, er det nemmere at fratage dem basale rettigheder, som eksempelvis retten til liv: Det er lettere at dræbe en rotte end et menneske. Når en bestemt gruppe bliver udpeget som en indre fjende, indgår det ofte i en større fortælling om, hvad der er godt og dårligt for samfundet. Fremstillingen af visse grupper som skadedyr kan på den måde være et led i en proces, der søger at forklare og ”ordne” en kaotisk krisesituation i et samfund.  Folkedrabets uhyggelige logik er, at når en gruppe fremstilles som årsagen til alle problemer, så bliver løsningen at udrydde denne gruppe. 

Farlige forestillinger tager bl.a.  udgangspunkt i antagelser om ”den andens” race, etnicitet, religion eller nationalitet. Fx fortæller ofre for konflikten i Darfur, at de under overgrebene blev kaldt for ”zurga” – dvs. slaver, der betragtes som undermennesker, og som derfor ikke har ret til landet. Men farlige forestillinger kan også bygge på tilfældige udskillelser af nogle mennesker som syndebukke. Fx blev kulakkerne under stalinismen udråbt som klassefjenden. Men da der ingen klar definition var på en kulak, kunne stort set enhver politisk modstander blive stemplet som fjende. I Cambodja blev intellektuelle betragtet som samfundsfjender, fordi de ikke passede ind i den kommunistiske ledelses ideologi om et klasseløst bondesamfund. Det førte til tortur og drab på titusindvis af mennesker, blot fordi de havde en uddannelse, var troende eller simpelthen bar briller.

Mediernes ansvar?
Temaet for Auschwitz-dag 2010 handler også om, hvordan det er muligt at mobilisere store grupper i en befolkning til at slå ihjel. Ofte spiller medier en vigtig rolle i at samle en befolkning mod en fælles fjende gennem hadefulde eller racistiske budskaber. På Balkan skabte en statsstyret propagandamaskine i starten af 1990’erne frygt for ”de andre” ved at udsende fiktive krigsreportager, længe inden krigen var en realitet. I Rwanda ophidsede radiostationen RTLM folkemængder til at dræbe eller voldtage deres egne naboer gennem direkte opfordringer til at ”udrydde kakerlakkerne”.  Men kan medier holdes ansvarlige for at opfordre til overgreb? Og hvilken rolle spiller medierne generelt for vores forestillinger om andre? Både i Rwanda og på Balkan var propagandaen i medierne organiseret af staten selv. Et vigtigt spørgsmål er derfor, hvordan man kan sikre, at stater forhindrer frem for tilskynder til, at fordomme udbredes og mobiliserer mennesker til diskriminerende eller voldelig adfærd. 

Gamle fjendebilleder – nye konflikter
Efter et folkedrab lever fjendebillederne ofte videre i befolkningen. Når overlevende og gerningsmænd er tvunget til at bo side om side, følger frygt og mistro ofte med. Hvordan kan man nedbryde de forestillinger, der var med til at bane vejen for folkedrab, og forhindre, at noget lignende gentager sig? Efter Holocaust og folkedrabene i Cambodja, Irak, Rwanda, Eksjugoslavien og senest i Darfur har man forsøgt at gøre op med fortidens forbrydelser ved hjælp af internationale og lokale domstole. Men hjælper retsopgør med at aflive farlige forestillinger om ”de andre” og skabe forsoning? Hvilke andre veje kan man gå for at give gamle fjendebilleder modspil? Også det internationale samfund kan spille en rolle i at modvirke intolerance, men kan man sikre, at ikke også internationale aktører har fordomme?  

Auschwitz-dag 2010 sætter med temaet ”Farlige forestillinger” fokus på en række aktuelle spørgsmål: Hvorfor er intolerance stadig et problem overalt i verden? Hvorfor udvikler nogle forestillinger sig til fjendebilleder? Hvilke fjendebilleder kan dehumanisere mennesker i en sådan grad, at de kan retfærdiggøre massedrab? Hvordan kan forestillinger om ”de andre” rodfæste sig i et helt samfund? Hvordan kommer man sådanne forestillinger til livs, og hvem har ansvaret for at sikre, at forestillinger om ”de andre” forbliver ufarlige? 

Nøgleord: Fordomme, fjendebilleder, diskrimination, racisme, antisemitisme, myter, gruppemekanismer, propaganda, frygt, hadforbrydelser, klassificering, polarisering, dehumanisering, identitet, forsoning.

Læs nærmere på folkedrab.dk
Læs om filmpakken "Farlige forestillinger"
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer