Auschwitz-dag 2009: Redningens mange ansigter

Temaet for Auschwitz-dagen 2009 handler om redningens mange ansigter. Der sættes fokus på de gode historier om uselviske gerninger, modige redningsmænd og taknemmelige overlevere såvel som på de mør­kere sider af redningshisto­rierne. For selv redning har sin pris: Nogle, men ikke alle bliver reddet. Samtidig kan det have store omkostninger både at redde og blive reddet.

Auschwitz-dagen 2009 disku­terer de problematikker og spørgsmål, der knytter sig til emnet: Hvordan føres en redning­s­aktion ud i livet? Hvem er det, der redder, og hvordan er det at blive reddet? Og hvem har ansva­ret for at hjælpe folk på flugt fra folkedrab?  

Mulige emner, spørgsmål & eksempler

At overleve og leve
For dem, der er forfulgt under et folkedrab, er der ét altafgørende spørgsmål: Hvordan kan jeg og mine nærmeste over­leve? Om redningsaktionen i oktober 1943 fortælles det, at modstandsbevægelsen i samar­bejde med almindelige danskere sikrede jødernes flugt til Sverige. Der tales sjældent om den rolle, jøder­ne selv spillede i organiseringen af deres egen redning. Hvilke forholdsregler tog de for at undgå til fange­tagelse, og hvordan brugte de egne midler, kontakter og netværk? 

Årets tema undersøger, hvad der skal til for at overleve folkedrab. Hvilke handlinger, valg og strate­gier karakteriser den forfulgtes situation, og hvilke muligheder har han eller hun for at sikre sin egen redning? Et andet spørgsmål er, hvor grænsen mellem rigtigt og forkert går i en situation, der er så ekstrem og langt fra ’det normale’. For hvordan skal man fx vælge, hvis man kan redde sig selv, men det sker på beko­s­tning af andre – måske endda ens egen familie? Det er let at antage, at de, der bliver reddet, er de hel­dige. Men det er også dem, der skal leve videre med erindringen om dem, der ikke klarede det. Overlevende fra folkedrab har ofte samvittighedskvaler eller skammer sig over at være iblandt dem, der blev reddet. Hvorfor kan det også være svært at overleve?

Hvorfor hjælper nogen?
Temaet for Auschwitz-dagen 2009 sætter desuden fokus på historiens redningsmænd og -kvinder. Under det armenske folkedrab lykkedes det den danske lærerinde Karen Jeppe at løskøbe børn fra militærtjene­ste, skaffe mad til sultende armeniere og gemme flygtninge i sin kælder. Hvad fik denne kvinde til at handle og sætte sit liv på spil? 
Mange liv blev også reddet i efteråret 1943, da fiskere sejlede danske jøder over sundet til Sverige. Men de selvsamme fiskere er senere blevet beskyldt for at tage sig for godt betalt for sejlturen. Auschwitz-dag 2009 ser nærmere på redningsmændenes indsats og deres bevæggrunde for at hjælpe. Blegner redningen, hvis der er tale om økonomisk vinding? Bliver den gode gerning mindre god?

Hvem redder hvem?
I 1999 greb det internationale samfund ind i Kosovo-konflikten med argumen­tet om at redde Kosovo-albanerne fra etnisk udrensning og et muligt folkedrab. Fem år tidligere i Rwanda var viljen til at red­de menneskeliv betydeligt mindre. General Dallaire forsøgte forgæves at få FN-ledelsen til at forstå situationens alvor, sende forstærkninger og give soldaterne lov til at beskytte landets tutsier. Selvom  
det lykkedes Dallaire at redde flere tusinde, var den begrænsede FN-styrke ikke i stand til at forhindre et folkedrab på mere end 800.000 mennesker. Årets tema sætter derfor emner som forpligtelse og 
ansvar til debat og diskuterer, hvem der skal hjælpe mennesker i nød. Har vi alle som mennesker et ansvar, eller er det op til nationer eller organisationer som FN? Og hvordan beslutter man, hvem der skal reddes? 

Os og dem
Redningen af de danske jøder under 2. Verdenskrig fremstillet tit som et unikt eksempel på medmen­ne­­ske­lighed og næstekærlighed. Med til historien om denne periode hører også, at Danmark i 1930’erne førte en meget restriktiv flygtningepolitik, der betød, at jøder på flugt fra nazisterne i flere tilfælde blev afvist ved den danske grænse. Hvorfor fik de jødiske flygtninge ikke hjælp?

At det ikke er alle, der bliver reddet fra folkedrab, er fortsat en aktuel problematik. I Sudans Darfur-provins forsøger tusindvis af civile at overleve angreb fra regeringshæren og de såkaldte Janjaweed-militser, der har hærget siden 2003. Endnu har ingen reddet ofrene for konflikten i Darfur. Hvis det internationale samfund har magten og muligheden for at hjælpe, handler det så i sidste ende om, hvad vi vil ofre for hvem? 

At sætte fokus på redning som et aspekt af folkedrab lægger op til diskussioner af historiske, etiske, psy­ko­logiske og samfundsmæssige spørgsmål. En forståelse af, at redning ikke sker per automatik og altid har sin pris, kan nuancere diskussioner om fx aktuelle flygtningeproblematikker, humanitære interven­tioner, fortolkning af historiske begivenheder og perioder m.m. Disse diskussioner er relevan­te for forståelsen af både fortiden og vores samfund i dag.

Nøgleord:Redningsaktioner, overlevelsesstrategier, traumer, altruisme, heltebilleder, international politik, individuelt/kollektivt ansvar , kollektiv erindring.

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk 
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer