Auschwitz-dag 2007: Før folkedrab - hvordan kan det ske?

Årets tema stiller os over for mange svære spørgsmål: Hvordan udvikler en situation sig til folkedrab? Hvornår og hvorfor går forskelsbehandling af en særlig gruppe mennesker over i forfølgelse og til sidst systematisk udryddelse? Handler det om had, frygt, uvidenhed eller måske manipulation? Og kan man sige, at nogle samfund eller befolkninger er mere tilbøjelige til at begå folkedrab? Eller kan folkedrab ske hvor som helst – også i Danmark?

Vi kender alle billederne af udmagrede fanger bag koncentrationslejrens pigtråd. Vi så dem i forbindelse med Hitlers folkedrab på Europas jøder under Anden Verdenskrig. Særligt billeder fra udryddelseslejren Auschwitz har brændt sig fast i erindringen og medført et løfte om ”aldrig mere”. Men under 1990’ernes krige på Balkan vendte billeder af koncentrationslejrfanger tilbage. ”Aldrig mere” var igen blot tomme ord. Hvad enten sådanne billeder er fra udryddelseslejre i Polen, fra Gulag i det tidligere Sovjetunionen eller fra torturfængsler som Toul Sleng i Cambodja kan vi få en anelse om rædslerne, når vi ser på dem. Men billederne giver ikke svar på, hvorfor disse forbrydelser fandt sted, og hvad der gik forud. Årets tema for Auschwitz-dag 2007 handler om tiden før et folkedrab – hvordan kan folkedrab overhovedet ske, og hvorfor lader vi det ske? 

Temaet for 2007 handler samtidig om, hvordan man kan undgå, at situationer udvikler sig til folkedrab. Er det muligt at se advarselstegn, og kan man i så fald gribe ind? Hvornår skal man fx råbe vagt i gevær over for racistisk sprogbrug eller diskriminerende lovgivning med henvisning til, at det kan være første skridt på vejen mod folkedrab? Og mere præcist – hvem skal råbe op og gribe ind? Har vi alle som mennesker et ansvar for at forhindre folkedrab, eller er det op til nationer eller organisationer som FN? 

Alle folkedrab er unikke hændelser og udvikler sig på forskellig vis, men samtidig er det muligt at pege på visse faktorer, der går igen fra folkedrab til folkedrab. Disse kan være med til at fortælle om tiden før et folkedrab – hvordan det kunne gå så galt, og om folkedrabet kunne være forhindret. I Hitlers Tyskland såvel som i Rwanda og Jugoslavien spillede propaganda, fjendebilleder og historiske myter en vigtig rolle i optakten til folkedrab. Jøderne i det Tredje Rige blev på partimøder og i medierne fremstillet som problemer og i sidste ende som en trussel. Børn og unge i Nazityskland blev, som senere i Cambodja, indoktrineret til blindt at følge regimets vej. Kun få tyskere gik imod Hitlers styre, mens langt de fleste så stiltiende til fra sidelinjen, mens jødiske borgere måtte bære den gule Davidstjerne, jødiske kollegaer blev fyret og jødiske naboer deporteret. Men ikke kun i Tyskland så man til: De fleste europæiske lande afviste i 1930’erne jødiske flygtninge fra Tyskland ved grænsen. 

Folkedrab sker ikke fra den ene dag til den anden. Det er en udvikling over tid, der kan starte med ”den lille antisemitisme”, racisme eller diskrimination og herfra tiltage i omfang og ekstremitet. I alle tilfælde af folkedrab må man spørge, om forbrydelserne kunne være undgået. Man kan overveje, om vi i dag ville kunne se på billeder fra lejre som Auschwitz, hvis der var blevet grebet ind over for Hitler i 1930’erne. Man kan også spørge, om FN, der var til stede i Rwanda i perioden op til folkedrabet i 1994, kunne have standset det blodbad, der kostede 800.000 tutsier og moderate hutuer livet. 

Det nye årtusinde har med massemedier og særligt internettet gjort informationer om klodens konflikter tilgængelige for os alle. I modsætning til tidligere tider ser og hører vi om uhyrlighederne næsten samtidig med, at de finder sted. Således har vi siden foråret 2004 haft kendskab til rapporter om etniske udrensninger og andre forbrydelser i Sudans Darfur-provins. På trods af denne viden og løftet om ”aldrig mere” har ingen forhindret en eskalering af konflikten og ultimativt endnu et folkedrab. 

Temaet for Auschwitz-dag 2007 rejser i sidste ende spørgsmålene: Hvorfor finder folkedrab sted, og er det muligt at forhindre fremtidige folkedrab?

Nøgleord: Antisemitisme, diskrimination, fjendebilleder, flygtninge, forebyggelse, individers, samfunds & Danmarks ansvar, internationale organisationer, propaganda.

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K


Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer