Auschwitz-dag 2006: Efter folkedrab

Et folkedrab påvirker både samfund og mennesker, selv når freden har fundet vej. Det kan virke uoverskueligt at komme videre, når hverdagen præges af tusindvis af traumatiserede ofre, ustraffede gerningsmænd, strømme af flygtninge og ødelagte områder. Samfund finder ikke tilbage til normalen af sig selv – og det gør mennesker i sorg eller med blod på hænderne heller ikke.

Årets tema for Auschwitz-dag 2006 handler om tiden efter et folkedrab. Hvordan tager man det første skridt efter uhyrlighedernes ophør, og kan man komme videre?  

Årets tema stiller os over for mange svære spørgsmål: Kan ofre og gerningsmænd forsones? Skal alle de ansvarlige straffes og hvordan? Skal de overlevende forsøge at lægge fortiden bag sig og kun tænke fremad? Hvad betyder det for ofrene, at nogle fornægter de lidelser, de har været udsat for? Hvordan skaber et menneske, der har mistet sin familie, eller som har været udsat for overgreb, sig en ny tilværelse? I hvor lang tid skal et samfund bruge kræfter på at mindes de døde – bliver det på et tidspunkt ofrenes private ’opgave’? 

Et folkedrab sætter spor i et samfund. Efter Holocaust er hundredvis af museer, mindesmærker og monumenter blevet rejst, og overlevende har udgivet erindringer, komponeret musikstykker og skrevet digte om deres smerte og tab. Folkedrab kan også sætte dybe spor i generationerne efter. Måden, som de overlevende efter et folkedrab håndterer og videregiver deres oplevelser til børn og børnebørn, kan være med til at påvirke disse børns opfattelse af verden og samfund og dermed den måde, som de vælger at forme deres eget samfund på - politisk, socialt og kulturelt. Det kan betyde opblussen af gamle konflikter, skabelsen af nye eller måske afslutningen på gamle stridigheder. 

Folkedrab er dog ikke altid genstand for debat eller bearbejdning. Folkedrab kan også være en plet i historien, som nogle fortier, andre forsøger at glemme, og visse ligefrem benægter. I Cambodja lever ofre og gerningsmænd side om side uden nogensinde at have talt om forbrydelserne under Pol Pots terrorregime, i Rusland har mange stadig en positiv opfattelse af Stalin – selvom mere end 15 millioner mennesker blev dræbt under hans styre, og i visse kredse hævdes det, at Holocaust aldrig fandt sted. I Bosnien ulmer endnu den nationalisme, der kastede landet ud i krig for mindre end 15 år siden. I Danmark modtager vi flygtninge, der har oplevet folkedrab på egen krop, og som forsøger at stykke en ny hverdag sammen på trods af traumer og sorg. 

Temaet rejser i sidste ende spørgsmålet: Vil folkedrabets skygge altid være der?

Nøgleord: Retsopgør, benægtelse, traumer, genopbygning, nationalisme. Mindekultur, tilgivelse og forsoning.

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer