Auschwitz-dag 2005: Gerningsmænd

2005 er et år, hvor en række årsdage minder om, at man i det 20. århundrede har set folkedrab i alle samfund, blandt mange forskellige religiøse og politiske traditioner og civilisationer i alle verdensdele.

2005 er 10-året for massakren i den bosniske by Srebrenica, hvor over 7000 muslimske mænd og drenge blev skilt fra deres familier og henrettet. Det er 30 år siden, De Røde Khmerer overtog magten i Cambodja og indførte et kommunistisk rædselsregime, hvor omkring 1,7 millioner cambodjanere omkom af sult, tortur og tvangsarbejde. Det er 60 år siden sovjetiske tropper befriede den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz i Polen, som står som symbol for folkedrabet på millioner jøder, romaer, slaviske folk og andre grupper, og det er 90 år siden omkring 1,5 millioner armeniere i Osmannerriget blev myrdet eller tvunget ud på dødsmarcher i den syriske ørken.

Årets tema for 2005 handler om gerningsmændene. I Stalins Sovjetunionen angav og udleverede familie og venner hinanden. Under folkedrabet i Rwanda i 1994 slog mødre andre mødre ihjel med macheter. Børn myrdede gamle, og kvinder myrdede børn. I Cambodja vogtede børn i torturfængsler og i Auschwitz var der kvindelige vagter. Familiefædre slog andres børn ihjel, blot fordi de var jøder eller tutsier: Er alle disse gerningsmænd mennesker ligesom du og jeg?

Årets tema fokuserer således på de spørgsmål, der er essentielle for at forhindre fremtidige folkedrab: Hvorfor gjorde de det? Hvordan kunne de gøre det? - og ikke mindst: Hvem var de? Var de umenneskelige, eller var de mennesker?

I den sammenhæng kan man rejse flere vigtige og aktuelle problemstillinger. Er gerningsmændene kun dem, som planlægger folkedrabet eller slår ihjel? Eller er gerningsmændene også dem, der skriver hadefulde taler eller transporterer fanger? Kan institutioner som kirker, militære enheder, intellektuelle eller medier blive gerningsmænd? Kan et land eller folk være gerningsmænd? 

Temaet gør det muligt at beskæftige sig tværgående med forskellige folkedrab. Hvert folkedrab har sine bødler og store spørgsmål om, hvordan de kunne gøre det, hvem de var, og hvorfor de gjorde det. Temaet rejser i sidste ende også det uundgåelige spørgsmål: ”Kunne mine forældre, venner eller jeg selv også blive gerningsmænd?”

Læs nærmere på hjemmesiden folkedrab.dk
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer