Om årstemaer

Under såvel AldrigMere.dk som under forløberen Auschwitz-dag.dk danner et fælles årstema rammen om aktiviteter og initiativer i løbet af et skoleår. Alle årstemaer har relation til Holocaust og andre folkedrab.

Årstemaerne gør det muligt at behandle emner fra forskellige vinkler og stille nye spørgsmål hvert år. De skiftende årstemaer giver plads til sammenlignende og tematiske undersøgelser af fænomener, som går igen i flere af historiens folkedrab.

Årets tema kan pege på vigtige spørgsmål og emner – både når vi ønsker at forstå tidligere tiders forbrydelser og vores samfund i dag. Vi har foruden det nye årstema for 2017-18 samlet alle materialerne til de tidligere årstemaer på hjemmesiden, så alle de vidt forskellige tematikker er tilgængelige.

Tanken er, at årstemaet skal være et pejlemærke for undervisningstilbud og offentlige markeringer på den årlige Auschwitz-dag den 27. januar. Dermed ønsker vi dels at støtte undervisere, der vil arbejde i dybden med et emne, dels at skabe en samlende ramme for alle Auschwitz-dagens arrangementer.
UVM white


Frederiksholm kanal 21

1220 København K

Kontakt
Telefon +45 32 92 50 00
Email uvm@uvm.dk

Om Aldrigmere.dk

AldrigMere.dk er en hjemmeside
om Holocaust og andre folkedrab
med danske skoleelever og lærere
som målgruppe
Vi bruger cookies på Aldrig merePå Aldrig mere bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på Aldrig mere, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere her
ja, jeg accepterer